Fordele & ulemper
Når man skal finde ud af om man har lyst til at eje en båd sammen med andre, er der mange ting at tænke over og tage i betragtning.. Der er fordele og ulemper. Vi har forsøgt på denne side at komme så godt rundt om disse emner som muligt.
For det første er det meget vigtigt at man gør sig selv klart, om man overhovedet KAN eje en båd sammen med andre.
Mange ved at de med sikkerhed IKKE kan eje en båd sammen med andre. De er med stor sandsynlighed ikke kommet ind på denne side J.
Mange går med en tanke om at det måske godt kunne være muligt – under de rette betingelser og med de rette personer.
Hvis du er i den sidste gruppe, kan nedenstående måske hjælpe dig til at komme nærmere om du kan eller ej.
Fordele:
Når man er flere om at dele bliver regningen mindre pr. ejerandel
Den væsentligste fordel er man kan komme på vandet i en større og dejligere båd for færre penge.
Båden bliver udnyttet bedre.
Mange både tilbringer alt for meget tid i havnene – med et delejerskab kommer båden oftere på vandet.
Udveksling af erfaringer.
Der er en helt naturlig udveksling af erfaringer når man ejer en båd sammen. Vi har alle forskellige kompetencer – nogen er gode navigatører, andre er gode til det tekniske, mens andre måske er gode til at håndtere båden i havnen.
Med et delejerskab hjælper man naturligt hinanden, og man trækker på hinandens kompetencer.
Flere om det sure
Når man er flere om at eje en båd, er der flere til at fordele de sure pligter imellem.
Man kan komme længere væk på tur.
Når man er alene om at eje en båd, skal man jo altid tilbage til udgangspunktet (hjemmehavnen) når man sejler ud.
Når man ejer en båd sammen med andre, kan man arrangere en længere tur.
Er man 3 par slutter første familie i Oslo, anden familie slutter i Stockholm sidste familie slutter hjemme igen.
Er man 2 par (nok det mest brugte) Sejler det ene par ud – og det andet hjem igen.
At dele båd med andre kan dermed være med til at man kommer steder som normalt vil være uden for rækkevidde.
Gode sejlerkammerater – lige ved hånden.
En katamaran er den ultimative turbåd – især hvis man gerne vil sejle nogle stykker sammen. Når man ejer en katamaran med andre, har man umiddelbart let tilgang til nogen at dele de gode oplevelser på vandet med.
Ulemper:
Du kan ikke altid tage båden ud når du har lyst.
Der er flere om at bestemme når der skal bruges penge på nyt grej eller reparationer.
Kemien mellem ejerne kan vise sig ikke at være god, hvad gør man så?
Der skal naturligvis i samejeroverenskomsten være helt faste retningslinjer for hvad man skal gøre, hvis man ikke kan enes. Det være sig både om hvordan man så træffer en afgørelse vedrørende en omkostning man ikke kan blive enige om, og om hvordan man kan skifte ejere ud.
Dette er nok det de fleste frygter – hvis det ikke går, derfor er det særligt vigtigt at dette punkt er nøje beskrevet i aftalen.
Hvad hvis man kommer om bord og finder båden uklargjort fra sidste tur med en af de andre ejere, hvordan vil jeg reagere?
Dette bør naturligvis ikke ske. Da vi alle er mennesker KAN dette altid forekomme – det skal man være forberedt på.
Hvad hvis de andre ikke passer lige så godt på båden og grejet som jeg gør?
Igen en af de tunge grunde til ikke at sameje med andre. Man må som udgangspunkt tro på at de andre ejere er lige så interesserede i at passe på værdierne.
Du kan sikkert selv komme i tanke om mange flere fordele og ulemper.
Hvis der er nogle emner du mener burde være med på listen, så skrive endelig til os, det kunne jo komme andre til gavn!