Havneplads til min katamaran
De fleste katamaran interesserede som vi støder på, er hurtige til at nævne udfordringen med at finde en havneplads til båden.
Der er generelt pres på mange af vores havne, og i flere områder af landet er der meget lange ventetider på at få en plads til sin båd.
Dette er i sig selv en udfordring. Udfordringen bliver bestemt ikke mindre af at den mindste af vores katamaraner er 5,90 m bred.
Det første man skal gøre, er at gå en tur i din egen havn og kig efter egnede steder din måske kommende katamaran kan ligge.
Fordelen er jo at bådene kun stikker godt en meter, hvilket gør at pladsen godt kan være helt inde i bunden af havnen.
Hjælp din havnefoged til at se mulighederne.
Ofte kan man finde en "skæv" plads eller et hjørne på det lave vand, hvor der sagtens kan ligge en katamaran.
Kan du ikke finde en plads i din egen havn, eller i de nærmeste havne, så er tiden inde til at tænke en lille smule alternativt.
I udlandet kører mange bådejere gerne flere timer for at komme til deres havn!
Kunne du måske overveje at køre måske en time eller mere, for at komme til din båd?
Det er lidt tankevækkende at der er så mange danskere der har sommerhus i den anden ende af landet, og gerne kører helt op til 3 timer, for at komme på weekend.
- mens de fleste af os bådejere har store problemer med at køre mere end et kvarter!!
PÅSTAND:
DER ER ALTID MULIGHED FOR AT FINDE EN HAVNEPLADS, HVIS DU OG DIN FAMILIE ER INDSTILLET PÅ AT KØRE OP TIL EN TIME, FOR AT KOMME TIL BÅDEN!
Vi er mere end villige til at bevise denne påstand, så du er meget velkommen til at udfordre os!
Der er masser af havnepladser til katamaraner rundt omkring.
Dankat har været i kontakt med adskillige havne, hvor der sagtens kan laves plads til en katamaran.
Vi vil næsten lægge hovedet på blokken på at vi kan finde en havneplads til en katamaran - hvis du er indstillet på at køre en time fra din bopæl.
Mange steder kan vi endda finde en væsentligt tættere på.
Du skal være indstillet på at det kræver en investering fra din side rent økonomisk. Nogle steder mere end andre.
VI GLÆDER OS TIL AT HJÆLPE DIG PÅ PLADS MED DIN KATAMARAN
Nedenstående et par gode eksempler på havne hvor du kan få plads!
Admiral Marina
Ambitiøst projekt i den gamle færgehavn - Knudshoved.
Her er priserne rimelige - både købspriserne og det årlige kontingent, og faciliteterne lyder til at blive gode.
Læs mere på havnens egen hjemmeside tryk her
Tuborg Havn
Trods rygter om det modsatte, er der stadig en del pladser til salg.
Priserne er høje og beliggenheden er i top. Rent teknisk er faciliteterne i orden.
Læs mere på havnens egen hjemme tryk her