Smuk, smukkere - Lipari 41 


Efter at have testsejlet Fountaine Pajots nye katamaran i 40 fods klassen, er vi ikke i tvivl, denne katamaran kommer til at slå rekorder.
Båden er fra første øjekast utroligt indtagende, og jo mere tid man bruger om bord – i havnen eller på vandet, jo mere indtagende bliver den.

Fountaine Pajot har i sandhed skabt en vinder, som bliver utrolig svær at overgå.


Smukke linjer

Designteamet har kreeret en katamaran som er smuk fra yderst til inderst. Udvendigt ser man straks at det er en Fountaine Pajot. Med sine strømlinede former uden mange lodrette flader, har båden et fantastisk velproportioneret udtryk - den ligner en båd der gerne vil ud at sejle.
Indvendigt har firmaet Coste Design (Kendt fra kvalitetsdesign i især luksus yachts) fået frie hænder, og hvilket resultat! Farve og materialevalg er afstemt så båden oser af atmosfære og moderne design – uden at det på nogen måde bliver for fint. Den bedste måde at beskrive den på er hyggeligt og super lækkert i en skøn forening.
Kahytternes indretning er suveræn. Store meget brede senge i kahytterne. I maestro versionen med owners cabin i styrbord side, er resultatet fænomenalt. En lækker og rummelig afdeling, med stort badeværelse med bruseniche, skabsgang, skrive/makeup bord, stor dejlig bred dobbeltseng. I bagbord side (og styrbord, hvis man bestiller 4 kahyts versionen) har man valgt at lade de 2 store rummelige kahytter dele ét stort badeværelse, og det fungerer rigtig godt. Her får man et meget rummeligt badeværelse, helt på højde med badeværelset i owners afdelingen, i stedet for at presse 2 mindre badeværelser ind på for lille plads. Dette tiltag er taget for at til gode primært de private ejere som denne båd primært henvender sig til, i modsætning til både der henvender sig mere til chartermarkedet..

Den store lyse salon er velafstemt i både materialer og udformning. Pantryet er stort og veludstyret, navigationspladsen er fremadrettet i sejlretningen og spisepladsen er god. Her er niveau fri adgang til cockpittet, hvilket får båden til at hænge godt sammen.
Cockpittet er stort og perfekt indrettet med mange siddepladser. Fra forgængeren har man taget ”svalegangen” på bagsiden med centerindgang til cockpittet – enkelt, elegant og uhyre praktisk.

Cockpittet er beskyttet af den faste bimini, som dækker i regnvejr, og giver skygge i solskinnet. Styrepositionen er den mest behagelige i sin klasse, og man har fin kontakt til resten af båden og cockpittet. Alle hal er trukket til styrepladsen, hvilket gør båden let at håndtere, da man ikke skal rundt på båden for at håndtere sejlsætning mm.

 

Smuk sikkerhed

Sikkerheden er helt i top.

På en katamaran skal man kigge meget på tyngdepunktet. Bliver tyngdepunktet for højt, bliver båden mere urolig i hård vind, og hvis man samtidig er placeret højt i båden, bevæger man sig forholdsmæssigt mere, end hvis man er tættere på vandoverfladen, hvilket er med til at gøre turen ligefrem ubehagelig til tider.
Liparien har et efter forholdene et lavt tyngdepunkt. Det gør båden mere stabil og dermed mere sikker. Bommen er i tilpas højde i forhold til biminien, så skulle uheldet være ude ved feks. en sprængt rebline, kan man fint nå bommen fra biminien og ordne problemet.

Dækslayoutet er rent og fint, hvilket går at man sikkert kan gå rundt, selv i søgang, uden at skulle bekymre sig om at støde ind i noget med tæerne.

Båden er naturligvis synkefri, med 4 vandtætte og skumfyldte rum i bådens 4 ekstremiteter. Man kan populært sagt gennemhulle båden med en maskinpistol (gud forbyde), og den vil stadig holde sig flydende. 

 

Smukke sejlegenskaber

Sejlegenskaberne er helt i top. Med et velafstemt forhold mellem skrogform/bredde, vægt og sejlareal, er Lipari 41 en rap båd i sin kategori.
Til Lipari 41 hører det nye CST storsejl med stor kappe. Her er lidt flere m2 deroppe hvor der er mere vind, og sejlet er samtidig designet til ”at lukke luft ud” hvis presset bliver for hårdt. Dette betyder i praksis, at hvis man sejler i springende vind (som det jo ofte er ved kystsejlads i Danmark) er der power mellem stødene, noget der med til at holde farten. Teknologien er taget fra windsurferne, som har brugt denne type sejl i en del år.

I let mellemluft 5-6 m/s løb vi let 7 knob, og potentialet er fuldt på højde med Lavezzien, som vi har sejlet over 20 knob med!

 

Smuk kvalitet

I erkendelsen af at sejlere ønsker en højere og højere kvalitet, indført Fountaine Pajot i september 2008 nye retningslinjer for kvalitetstjek i produktionen. Man nulstillede simpelthen de gamle rutiner, og ansatte en kvalitetsekspert - en rigtig hård hund J. Vincent kommer fra bilindustrien, og har allerede løftet kvaliteten i produktionen, så det tydeligt mærkes i den nye Lipari 41.

Finishen er blevet bedre, samlingerne flottere, og sikkerheden har fået et nyk opad.

I en stor produktion som på et værft som Fountaine Pajot, er der altid mulighed for at forbedre processer mm., men denne gang er der reelt tale om et gedigent løft af kvaliteten.

Alt sammen med til at sikre at kommende ejere af alle modellerne får færre problemer på verdenshavene. 


Lipari er den nye reference i cruising kategorien for 40 fods katamaner – den er bedst på vandet.

                                                                                                

    Lipari 41               
Specifikationer                  Billeder                        Layout                          Priser                Polar diagram          Downloads

DanKat  |  Skelstedet 17  |  2950 Vedbæk  |  telefon:  70 25 11 61   |  fax: 70 25 11 63  |  E-mail: info@dankat.dk