Dankat - bedst på vandet
Dankat er skabt for sejlere af sejlere.
Vores mål er at sprede kendskabet til katamaraner – motor såvel som sejlkatamaraner, da livskvaliteten på vandet øges betragteligt på en katamaran.
Vores udgangspunkt er imødekommenhed og en udstrakt kvalitet i alt hvad vi laver. Vi repræsenterer verdens førende producent af cruising katamaraner – det forpligter os.
Katamaraner giver en væsentlig større komfort for alle ombord. Bådene ligger vandret selv i hård vind, hvilket gør sejladsen langt mere komfortabel og sikker. Selvom det blæser hårdt og bølgerne går højt, har man altid et solidt fodfæste.
Om læ opdager man først rigtig katamaranens store fordele. Store lyse saloner med panorama udsigt og store rummelige og helt separate dobbeltkahytter. Her er det muligt at trække sig tilbage og være privat i en grad som ingen enskrogsbåd (halv båd) kan tilbyde.
Katamaraner er nu ved at slå igennem i hele Skandinavien, hvor der traditionelt ikke har været forhandlere. Vi arbejder tæt sammen med Scancat i Norge på at gøre verdens førende katamaraner fra Fountaine Pajot til også at være Skandinaviens foretrukne.

Katamaraner fra Dankat er – bedst på vandet