Mahé 36

Mahé 36 var en succes fra starten
Da den første Mahé 36 rullede ud af fabrikken i 2006, og var den en succes med det samme. Selvom Mahéen er den mindste af sejlbådene virker den alt andet end lille. God ståhøjde overalt – ikke mindst i det nærmest overdådige badeværelse og et moderne og innovativt design har allerede gjort båden til en bestseller. Der er niveau fri adgang mellem cockpit og salon, hvilket får båden til at hænge utrolig godt sammen.

Klassens absolut bedste sejlegenskaber
Cruisingkatamaraner er ofte tunge både med for lidt sejl. De har dermed ringe sejlegenskaber for sejl - især under 6-7 m/s, som vi jo trods alt har mest af i Danmark. Fountaine Pajot bygger generelt både med et velafstemt forhold mellem vægt, bredde og sejlareal, og Mahé 36 er ingen undtagelse.
Med 77 m2 krydsstel - lidt mere hvis man vælger det nye High Performance storsejl, har båden med sine 5 ton - 15,4 m2 sejl pr. ton. Dette giver sammen med de rene linier i skrogene enddog særdeles gode sejlegenskaber for en katamaran af denne type. Båden flytter sig glimrende, selv ved lavere vindhastigheder.
Bådmagasinets udsendte fik båden op på 8,5 knob i 5-6 sekundmeter vind! Læs mere i Bådmagasinet SEJL fra d. 26 marts 2009. 
Hvis du derfor godt kan lide at sejle for sejl, så skal du vælge en Mahé 36, så behøver du kun at tænde motorene når du skal ind og ud af havnene.

Rigtig god planløsning/indretning
Båden kommer i to udgaver - DUO med en "owners cabin" med eget badeværelse i hvert skrog og TRIO hvor styrbord skrog er owners cabin og bagbord har 2 dobbeltkøjer - en i hver ende. Båden har overraskende god plads i køjerne for en katamaran af denne størrelse. 

Bedste katamaran til de danske farvande
Mahé 36 er en perfekt båd til de danske farvande. Den er let at komme rundt med, selv for en besætning for to er den nem at håndtere. Bådens trods alt lave vægt gør at man kan holde fra, hvilket er rigtig rart - så behøver du nemlig ikke at være katamaran ekspert for at håndtere den. Sejlsætningen er enkel og udramatisk og kan selvfølgelig gøres elektrisk, men de fleste vælger at få lidt motion ved at hejse storsejlet og rulle ind og ud på genuaen. Båden kan have op til 8 køjepladser, da bordet i salonen kan leveres så det kan omdannes til en dobbeltkøje, hvilket vil tilfredsstille de flestes behov for køjepladser.

Fantastiske pladsforhold - både inde og ude
Cockpittet er suverænt og kan nemt lukkes helt af med et cockpittelt. De fleste katamaranejere kan fortælle mange historier om hvordan festen altid opstod på deres båd - primært pga. de gode plasforhold i cockpittet. En af de dejlige ting ved en katamaran er også udsynet - både til vands og i havnen. Man er hævet op og har også fra salonen en 360 graders udsigt hele horisonten rundt.

Salonen har et fantastisk lysindfald
Salonen er praktisk og indbydende med god spiseplads, dejligt pantry med Fountaine Pajot special designet og patenteret køleskab samt en god og praktisk navigationsplads til navigatøren.
Det gennemgående tema i salonen er lys og luft. Her lyst som ingen anden bådtype, hvilket giver livet om bord et ekstra pift.

I en Mahé sejler man vandret - altid
Skift din enkeltskrogs "halve" båd ud med en Mahé 36, og du vil undre dig over at du ikke tænkte på det før nu, særligt når først du har begyndt livet ombord. I denne skønne båd ligger du ikke længere skråt når du sejler! I en katamaran sejler vi let ud af havnen og rundt på tur med drikkevarerne trygt placeret på bordene ombord - uden at spilde en dråbe.
                                                                           
En fantastisk chance for motorbådsejere
Skift motorbåden ud! Her er en super mulighed for at skifte motorbåden ud, og få alle fordelene på een gang. Båden er mere stabil end enhver sejl eller motorbåd, hvilket gør at sejlsætning og nedtagning sker uden den sædvanlige dramatik, og systemet med en motor i hvert skrog gør manøvrering til en leg. At båden samtidig er utrolig billig i diesel, da den ikke har så meget den skal slæbe gennem vandet er også et stort plus.

European Yacht of the Year 2008
Fountaine Pajot havde 2 både med i 2008 - Mahé 36 og Orana 44. Begge var nominerede pga. deres gode sejlegenskaber, lyse og indbydende indretning samt deres flotte finish.
Desværre var der ingen af bådene der vandt, men vi er trods alt stolte over at have 2 både med i kategorien flerskrogsbåde.
Sejren gik til Jens Quornings nye Dragonfly 35, som vi ønsker et stort tillykke. Det er trods alt ok
                                                            
at tabe til en innovativ dansker. 

                                             Mahé 36 er den bedste katamaran til de danske farvande, den er - bedst på vandet.

                                                                                                           
                Mahé 36             
Specifikationer                Billeder                        Layout                             Priser                    Polar diagram         Downloads

DanKat  |  Skelstedet 17  |  2950 Vedbæk  |  telefon:  70 25 11 61   |  fax: 70 25 11 63  |  E-mail: info@dankat.dk