Orana 44

Orana 44 - en gennemtænkt katamaran
Orana 44 er en af de helt nye katamaraner i den imponerende flåde fra Fountaine Pajot. Orana 44 er en gennemtænkt katamaran med vægt på et ukompliceret og dejligt liv på vandet, hvor sejlegenskaberne er helt i top og pladsen om bord er pragtfuld.

Teknologi og design giver gode sejlegenskaber
Båden er produceret med absolut nyeste infusionsteknologi, og skroget er støbt i ét enkelt stykke. Senest er overdelen af skroget også blevet indlemmet i infusionsteknologien, hvilket er med stil at sikre en mere ensartet kvalitet samt et lagt bedre arbejdsklima på værftet. 
Båden har et lavt tyngdepunkt hvilket øger sikkerheden til søs - især når der er storm og uvejr.
Båden har et flot og indbydende design med mange praktiske løsninger - noget der er så kendetegnende for Fountaine Pajot. 

Pragtfuldt soldæk
Et dejligt soldæk med madrasser er placeret umiddelbart bag den ergonomiske styreposition. Fra styrepulten hvor der er plads til 3 personer, er der et fint overblik over hele båden.

Cockpit og salon i samme niveau
Båden er super godt indrettet om læ. Mellem det dejlige store cockpit er der niveau fri adgang til salonen gennem skydedøren. Dette gør livet let og meget sikkert om bord, du skal ikke op og ned – her skal du bare ind og ud.

Masser af lys i en perfekt planløsning
Salonen er lys og lækkert indrettet med et skønt pantry som vel nærmere kan betegnes som køkken med Fountaine Pajots eget patenterede og special designede køleskab. Forhøjningen ved styrepulten og soldækket har skabt en fantastisk
owners suite, og der er masser af plads i de øvrige kahytter.

Nærmest overdådige pladsforhold
Båden leveres i 2 versioner: Quatuor med 4 dobbeltkahytter med eget badeværelse med brus og Maestro med den imponerende owners suite i styrbord skrog og 2 dobbeltkahytter med eget badeværelse med brus i det bagbord skrog. I begge versioner kan begge peaks indrettes til køjer eller benyttes som stuverum.

Alt i alt en vinder
Orana 44
er alt i alt en meget gennemtænkt katamaran, hvor teknologi og erfaring mødes i en skøn forening. Båden er samtidig en pryd for øjet i sine simple rene linier som er så kendetegnende for Fountaine Pajot.

European Yacht of the Year 2008
Fountaine Pajot havde 2 både med i år 2008 - Mahé 36 og Orana 44. Begge var nominerede pga. deres gode sejlegenskaber, lyse og indbydende indretning samt deres flotte finish. Desværre var der ingen af bådene der vandt, men vi er trods alt stolte over at have 2 både med i kategorien flerskrogsbåde.
Sejren gik til Jens Quornings nye Dragonfly 35, som vi ønsker et stort tillykke. Det er trods alt ok at tabe til en innovativ dansker. 

                    Orana 44 er med få men rammende ord - bedst på vandet

                                                                                                

    Orana 44               
Specifikationer               Billeder                        Layout                          Priser                Polar diagram          Downloads

DanKat  |  Skelstedet 17  |  2950 Vedbæk  |  telefon:  70 25 11 61   |  fax: 70 25 11 63  |  E-mail: info@dankat.dk